Så er vi klar til at få besat vagter på Festival 2025. Sidste år lavede vi et fint overskud og havde dermed midler til en lang række aktiviteter i Røde Stjerne.

Vi har igen aftale med Festivalen om at sælge morgenmad til medarbejderne, som overnatter på fodboldbanerne. Det betyder at man får et medarbejderarmbånd til festivalen ved at arbejde 32 timer i cafeen, svarende til 4 vagter.
Vagtplanen er den samme som vi plejer, 2 hold pr. dag, vagterne er på 8 timer. Alle medarbejderarmbånd er nu booket! Vi har stadig brug for nogen der vil tage en vagt for at fylde de sidste huller i planen ud.

Festival1.jpg

Salgsmæssigt kommer det til at være som sidste år, morgenmad og burger/pølser, og selvfølgelig ølvogn, alt sammen udenfor.

Hvis du ikke har brug for at arbejde for et medarbejderarmbånd og tage 4 vagter, så er du selvfølgelig velkommen til at skrive dig på en eller flere vagter alligevel, og hjælpe til i vores frivillige arbejde og selvfølgelig opleve stemningen i Darup under festivalen.

Vi ser i bestyrelsen frem til en række sjove og hektiske dage på en Roskilde Festival, og håber at mange af jer som var med sidste år vil melde sig igen, sammen med de nye nysgerrige, som bare ikke vil gå glip af oplevelsen og selvfølgelig vores efter-festival arrangementet der løber af stablen i efteråret og som alle der deltager i arbejdet på festivalen er velkomne til.

Vi åbner kl. 7, og vagttiderne er:

  • Morgen fra 06:45-15:00

  • Aften fra 14:45-23:00

Se vagtplanen nedenfor, find de ledige vagter du vil have, og skriv dem i en mail til festival@roede-stjerne.dk, så er du med.

Personer med tilknytning til Røde Stjerne (medlemmer, familie, venner) har 1. prioritet. Andre uden tilknytning vil, alt efter valg af vagter, først få bekræftet deres deltagelse/vagter den 1. juni.

Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til: festival@roede-stjerne.dk

Vagtplan Festival 2025

Musik Line-Up, tjek program her: Musik program 2025